A, B eller C?
Energimærkningsordningens tre klasser A, B og C tager udgangspunkt i forbedringen i et dansk gennemsnitshus, og den er derfor beregnet på et gennemsnit af energiregnskabet for hele huset.
A-, B- og C-klassificerede produkter er mærket ud fra regler, som er fastlagt af Mærkningsudvalget. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra de deltagende producentorganisationer. Og Teknologisk Institut kontrollerer løbende, at mærkningen er korrekt.
Formålet med energimærkningen er at give dig en letoverskuelig mulighed for at vurdere produkternes energimæssige egenskaber. Så kan du sammenligne dem og finde ud af, hvad de hver især betyder for dit og din families velvære generelt, hvad investeringen gør for værdien af dit hus, hvordan det påvirker husets arkitektur – og ikke mindst hvad det betyder for klimaet og miljøet.
Kort sagt, kan man sige, at A-, B- og C-klassificerede produkter tilfører varme til dit hus. Det vil sige, at der tilføres mere solenergi IND, end der slipper varme UD - målt over en opvarmningssæson i et gennemsnitshus. Læs mere om energimærkningsordningen her. |